Vælg en brusevæg i glas for et let og luftigt udtryk på dit badeværelse

Af Peter - 16 Nov 2023

En brusevæg er et både praktisk og smart element til dit badeværelse. Dens primære opgave er naturligvis at forhindre, at vand fra bruseren sprøjter ud i rummet og forårsager spild på gulvet. Dog har en brusevæg også stor betydning for dit badeværelses udtryk. Ønsker du et lyst og luftigt look? Ja så er en brusevæg i glas en perfekt løsning. Læs mere om de mange fordele ved en glasbrusevæg i artiklen her.

En brusevæg i glas er let at gøre ren

Et badeværelse er tidskrævende at rengøre, da kalk sætter sig godt fast i fuger, riller og på overflader. Vælger du en brusevæg i glas, gør du rengøringen nem for dig selv. Den store glasoverflade er nemlig super let og hurtig at rengøre.

Efter hvert bad bør du bruge en gummiskraber for at fjerne vandet fra brusevæggen, så du undgår kalkaflejringer. Herefter kan du med stor fordel tørre efter med en blød klud, til glasset er helt tørt. Det er en god idé at afholde sig fra at bruge skrappe rengøringsmidler, da det kan svække behandlingen af glasset. Hvis du bruger lidt tid efter hvert bad på at svinge en gummiskraber og klud, undgår du kalk og snavs og holder glasset skinnende rent.

Du skaber lys og luftighed på badeværelset

Udover at være utrolig praktisk er en brusevæg i glas også et æstetisk flot valg. Glasset skaber et let og luftigt udtryk på badeværelset, hvilket vil gøre rummet overskueligt og får det til at fremstå mere åbent. Det gør en stor fordel, da du hermed får meget mere lys i rummet og kan vise det i sin fulde størrelse.

Er dit badeværelse forsynet med et vindue, giver det også god mening at vælge en brusevæg i glas. Solens stråler får nemlig langt bedre betingelser for at lyse rummet op, og du får meget mere lys ind i brusekabinen.

Vælg din glasbrusevæg hos Nemglas.dk

En af de store fordele ved en bruseniche i glas er, at den kan skæres efter de mål, din brusekabine har. Du er således garanteret et skarpt udtryk, hvor funktionaliteten er helt i top.

Hos Nemglas.dk har du mulighed for at designe din egen brusevæg i glas lige efter dine ønsker. Her kan du vælge mellem en række tilpasningsmuligheder, herunder forskellige glastyper såsom klart glas, matteret glas og røgfarvet glas samt en bred vifte af profilfarver, der vil omkranse brusevæggen. Brug Nemglas.dk’s guide til opmåling og bestil en flot brusevæg i glas, der passer perfekt til dit badeværelse.