Sådan kan du indrette drømmeboligen med kat
Af Peter - 26 Sep 2023
Katteudstyr- og legetøj matcher ikke altid indretningen i dit hjem. Det kan både være svært at finde de gode steder, hvor der er plads, men også at det matcher kattens behov. Og så skal det også smelte sammen med resten af din indretning, så kattesenge og -bakker ikke er det allerførste, som du selv og dine gæster får øje på.
Mangler du tips og tricks til, hvor du skal placere kattebakke, kattehuler og kradsetræ? Vi giver dig 3 gode råd.
1. Placer kattebakken for sig selv
I naturen vil katten aldrig drikke og spise det samme sted, som den går på toilet. Instinktivt ved katten, at det er uhygiejnisk. Derfor skal du sikre dig, at kattebakke og kattens vand og mad ikke står tæt op ad hinanden – faktisk er det bedst, hvis det er i hvert sit rum.
Kattebakken bør altid være tilgængelig, men der findes mange flotte og diskrete kattebakker på markedet.
2. Sørg for en god katteseng eller kattehule
Katte kan ganske vist sove mange steder, men det er en god ide, at du sørger for, at du har en katteseng til din kat. Med en katteseng vil katten have et bestemt område, hvor den altid kan trække sig tilbage. Sørg for, at kattesengen ikke er tilgængelig for børn og andre dyr i hjemmet.
Kattehuler er også en god investering, hvis du leder efter en katteseng. I kattehuler kan katten gemme sig, mens de slapper af eller får sig en lur.
3. Stil kradsetræet optimalt
En kat har brug for at hvæsse sine kløer, og hvis du ikke har et kradsetræ, bliver møblerne hurtigt brugt til formålet. Derfor er et kradsetræ også særligt vigtigt, hvis du har en indekat.
Katte sætter pris på, at de kan observere gangarealer og være tæt på familien. Derfor er det en god ide, at du stiller dit kradsetræ i stuen eller lignende rum, hvor familien ofte opholder sig.
Du kan få smarte kradsetræ, der har indbygget katteseng eller kattehuler, så katten både kan udforske kradsetræet og slappe af.
Besøg CatShop – og find alt til din kat
Hvis du mangler kattebakke, kradsetræ, kattesenge og kattehuler, kan du med fordel besøge webshoppen CatShop. CatShop har et stort udvalg af både flot og funktionelt udstyr til katte, så du nemt finder dét, der matcher din kats behov og din indretningsstil. Under hvert produkt kan du læse mere om mål og specifikationer, så du kan indrette hjemmet med kat nemt og enkelt.